Pædagogik i Blomsterkassen

Vi er lydhøre overfor barnet, og har fokus på, at det enkelte barn skal føle sig set, hørt og forstået. Vi er bevidste om, at barnets ønsker ikke altid kan efterleves, og om at vi møder barnet, hvor det er.

Vi arbejder med begreber som: fælles opmærksomhed, fælles forståelse og fælles handlinger. Det mener vi danner baggrunden for, at vi som mennesker kan være i kontakt og i dialog med hinanden og herved udvikler os. Vi mener, at vi udvikler os igennem hele livet, hvilket betyder, at der altid kan læres noget nyt. Det er vores opgave at finde vejen for vores børn.

Vi lægger stor vægt på barnets leg, da legen er det naturlige og mest intensive læringsmiljø for barnet. Gennem vores iagttagelser får vi afdækket, hvilke rammer for legen der bedst støtter barnets fortsatte udvikling.

Det er vigtigt, at børnene oplever sig som en del af huset. Vi arbejder i inkluderende fællesskaber med udgangspunkt i det enkelte barn. Vi vægter inklusion i det omfang det gavner barnet og er til fælles glæde børnene imellem. Venskaber er vigtige for alle børn. Venskaber kan opstå i gruppen eller på tværs af grupperne. Vi støtter børnene i at udvikle og fastholde relationer med andre børn.

Vi lægger vægt på, at al ”behandling/træning” foregår gennem leg med barnet. Barnet skal opleve at have det rart med de ting, vi laver. Det betyder samtidig, at vi stiller relevante krav til barnet, men gør det ud fra vores viden om, at barnet kan opfylde dem.

Konflikter er en del af børnenes udvikling. Når en konflikt løses, giver det barnet nye erfaringer, der kan bruges i andre sammenhænge. Det at børnene lærer af deres erfaringer er generelt en vigtig del i det pædagogiske arbejde. Børnene får opbygget et erfaringsgrundlag, de kan trække på i andre evt. nye situationer.

Kommunikation er udgangspunktet for at kunne forstå og være i samspil med andre. Vi bruger forskellige måder at kommunikere på, som f. eks. tegn til tale, der er det talte sprog understøttet med enkelte tegn. Vi bruger symboler, billeder og teknologiske hjælpemidler. Der er tale om elementer fra det, der kaldes totalkommunikation. Vi vælger ud fra det enkelte barns behov, så alle børn får optimale kommunikationsmuligheder. Vi holder fast i lysten til at være i kommunikation, fordi barnets udvikling afhænger af at kunne kommunikere. Kommunikation og sprog skal for os forstås bredt, da ikke alle børn har talesprog. Vi skal finde og udvikle det sprog, som det enkelte barn magter.

Alle børnene har en dagstavle, hvor dagens program er sat op, enten med konkreter, foto eller boardmaker alt efter, hvor barnet udviklingsmæssigt befinder sig. For de større børn udvider vi tidsbegrebet, så dagen i går og dagen i morgen er at finde på deres tavle. Dagstavlen giver barnet mulighed for at følge med i, hvad der sker i løbet af dagen. Det skaber forudsigelighed for barnet. Det er trygt. Barnet bruger ikke energi på, hvad der nu skal ske, men kan koncentrere sig om leg, venner og pædagogiske tilbud. 

Strukturen i Blomsterkassen er bestemt af os voksne ud fra viden om den specialpædagogiske indsats og gruppens børn. 

Vi holder morgensamling på stuen hver morgen, hvor vi bl.a. arbejder med fælles opmærksomhed. Vi synger godmorgensang, og snakker om, hvem der er kommet og hvem der mangler. Herefter tager vi forundringsposer frem, der indeholder sange eller forskellige mundmotoriske lege.

Om formiddagen har børnene mest energi, så vi har valgt, at det er her, vi er flest voksne, så vi kan arbejde ud fra det enkelte barns LUP (Lærings og UdviklingsPlan). Det kan omfatte en leg med en pædagog, leg med andre børn på egen stue eller på en anden stue, eller leg med fysioterapeut eller tale-høre-lærer.

Vores børn koncentrerer sig i korte perioder ad gangen, og har brug for pauser. Leg med de voksne og andre børn tager på kræfterne, så vi indlægger små pusterum. Trods struktur og faste rammer er vi meget opmærksomme på, at barnets initiativer skal ses og følges. Der skal være gensidighed i samspillet for, at der sker en udvikling.

Vi er også opmærksomme på, at det hen over dagen skal være tydeligt, hvad man må og ikke må. Vi har sat rammer for ønsket adfærd i forhold til andre og i forhold til, hvad man gør og hvordan man gør det. Vi har nogle børn, som ikke af sig selv lærer adfærdsregler og omgangstone, hvis vi ikke er tydelige modeller for den adfærd, vi ønsker, og også ved at hjælpe barnet med at gøre det ”rigtige”. Det er vigtigt, da vi ønsker, at Blomsterbørnene skal mødes positivt af andre børn rundt om i huset.

Vi går altid med Blomsterbørnene rundt i huset til de andre børn, så de ikke kommer i svære situationer med andre børn der for dem kan skabe nederlag. Vi vil gerne give børnene en god ballast til at møde verden med, herunder at tilegne sig de normer, de er omgivet af.


Vi er lydhøre overfor barnet, og har fokus på, at det enkelte barn skal føle sig set, hørt og forstået. Vi er bevidste om, at barnets ønsker ikke altid kan efterleves, og om at vi møder barnet, hvor det er.

Vi arbejder med begreber som: fælles opmærksomhed, fælles forståelse og fælles handlinger. Det mener vi danner baggrunden for, at vi som mennesker kan være i kontakt og i dialog med hinanden og herved udvikler os. Vi mener, at vi udvikler os igennem hele livet, hvilket betyder, at der altid kan læres noget nyt. Det er vores opgave at finde vejen for vores børn.

Vi lægger stor vægt på barnets leg, da legen er det naturlige og mest intensive læringsmiljø for barnet. Gennem vores iagttagelser får vi afdækket, hvilke rammer for legen der bedst støtter barnets fortsatte udvikling.







Det er vigtigt, at børnene oplever sig som en del af huset. Vi arbejder i inkluderende fællesskaber med udgangspunkt i det enkelte barn. Vi vægter inklusion i det omfang det gavner barnet og er til fælles glæde børnene imellem. Venskaber er vigtige for alle børn. Venskaber kan opstå i gruppen eller på tværs af grupperne. Vi støtter børnene i at udvikle og fastholde relationer med andre børn.







Vi lægger vægt på, at al ”behandling/træning” foregår gennem leg med barnet. Barnet skal opleve at have det rart med de ting, vi laver. Det betyder samtidig, at vi stiller relevante krav til barnet, men gør det ud fra vores viden om, at barnet kan opfylde dem.

Konflikter er en del af børnenes udvikling. Når en konflikt løses, giver det barnet nye erfaringer, der kan bruges i andre sammenhænge. Det at børnene lærer af deres erfaringer er generelt en vigtig del i det pædagogiske arbejde. Børnene får opbygget et erfaringsgrundlag, de kan trække på i andre evt. nye situationer.

Kommunikation er udgangspunktet for at kunne forstå og være i samspil med andre. Vi bruger forskellige måder at kommunikere på, som f. eks. tegn til tale, der er det talte sprog understøttet med enkelte tegn. Vi bruger symboler, billeder og teknologiske hjælpemidler. Der er tale om elementer fra det, der kaldes totalkommunikation. Vi vælger ud fra det enkelte barns behov, så alle børn får optimale kommunikationsmuligheder. Vi holder fast i lysten til at være i kommunikation, fordi barnets udvikling afhænger af at kunne kommunikere. Kommunikation og sprog skal for os forstås bredt, da ikke alle børn har talesprog. Vi skal finde og udvikle det sprog, som det enkelte barn magter.

Alle børnene har en dagstavle, hvor dagens program er sat op, enten med konkreter, foto eller boardmaker alt efter, hvor barnet udviklingsmæssigt befinder sig. For de større børn udvider vi tidsbegrebet, så dagen i går og dagen i morgen er at finde på deres tavle. Dagstavlen giver barnet mulighed for at følge med i, hvad der sker i løbet af dagen. Det skaber forudsigelighed for barnet. Det er trygt. Barnet bruger ikke energi på, hvad der nu skal ske, men kan koncentrere sig om leg, venner og pædagogiske tilbud. 

Strukturen i Blomsterkassen er bestemt af os voksne ud fra viden om den specialpædagogiske indsats og gruppens børn. 

Vi holder morgensamling på stuen hver morgen, hvor vi bl.a. arbejder med fælles opmærksomhed. Vi synger godmorgensang, og snakker om, hvem der er kommet og hvem der mangler. Herefter tager vi forundringsposer frem, der indeholder sange eller forskellige mundmotoriske lege.

Om formiddagen har børnene mest energi, så vi har valgt, at det er her, vi er flest voksne, så vi kan arbejde ud fra det enkelte barns LUP (Lærings og UdviklingsPlan). Det kan omfatte en leg med en pædagog, leg med andre børn på egen stue eller på en anden stue, eller leg med fysioterapeut eller tale-høre-lærer.

Vores børn koncentrerer sig i korte perioder ad gangen, og har brug for pauser. Leg med de voksne og andre børn tager på kræfterne, så vi indlægger små pusterum. Trods struktur og faste rammer er vi meget opmærksomme på, at barnets initiativer skal ses og følges. Der skal være gensidighed i samspillet for, at der sker en udvikling.

Vi er også opmærksomme på, at det hen over dagen skal være tydeligt, hvad man må og ikke må. Vi har sat rammer for ønsket adfærd i forhold til andre og i forhold til, hvad man gør og hvordan man gør det. Vi har nogle børn, som ikke af sig selv lærer adfærdsregler og omgangstone, hvis vi ikke er tydelige modeller for den adfærd, vi ønsker, og også ved at hjælpe barnet med at gøre det ”rigtige”. Det er vigtigt, da vi ønsker, at Blomsterbørnene skal mødes positivt af andre børn rundt om i huset.

Vi går altid med Blomsterbørnene rundt i huset til de andre børn, så de ikke kommer i svære situationer med andre børn der for dem kan skabe nederlag. Vi vil gerne give børnene en god ballast til at møde verden med, herunder at tilegne sig de normer, de er omgivet af.





Vi er lydhøre overfor barnet, og har fokus på, at det enkelte barn skal føle sig set, hørt og forstået. Vi er bevidste om, at barnets ønsker ikke altid kan efterleves, og om at vi møder barnet, hvor det er.

Vi arbejder med begreber som: fælles opmærksomhed, fælles forståelse og fælles handlinger. Det mener vi danner baggrunden for, at vi som mennesker kan være i kontakt og i dialog med hinanden og herved udvikler os. Vi mener, at vi udvikler os igennem hele livet, hvilket betyder, at der altid kan læres noget nyt. Det er vores opgave at finde vejen for vores børn.

Vi lægger stor vægt på barnets leg, da legen er det naturlige og mest intensive læringsmiljø for barnet. Gennem vores iagttagelser får vi afdækket, hvilke rammer for legen der bedst støtter barnets fortsatte udvikling.







Det er vigtigt, at børnene oplever sig som en del af huset. Vi arbejder i inkluderende fællesskaber med udgangspunkt i det enkelte barn. Vi vægter inklusion i det omfang det gavner barnet og er til fælles glæde børnene imellem. Venskaber er vigtige for alle børn. Venskaber kan opstå i gruppen eller på tværs af grupperne. Vi støtter børnene i at udvikle og fastholde relationer med andre børn.







Vi lægger vægt på, at al ”behandling/træning” foregår gennem leg med barnet. Barnet skal opleve at have det rart med de ting, vi laver. Det betyder samtidig, at vi stiller relevante krav til barnet, men gør det ud fra vores viden om, at barnet kan opfylde dem.

Konflikter er en del af børnenes udvikling. Når en konflikt løses, giver det barnet nye erfaringer, der kan bruges i andre sammenhænge. Det at børnene lærer af deres erfaringer er generelt en vigtig del i det pædagogiske arbejde. Børnene får opbygget et erfaringsgrundlag, de kan trække på i andre evt. nye situationer.

Kommunikation er udgangspunktet for at kunne forstå og være i samspil med andre. Vi bruger forskellige måder at kommunikere på, som f. eks. tegn til tale, der er det talte sprog understøttet med enkelte tegn. Vi bruger symboler, billeder og teknologiske hjælpemidler. Der er tale om elementer fra det, der kaldes totalkommunikation. Vi vælger ud fra det enkelte barns behov, så alle børn får optimale kommunikationsmuligheder. Vi holder fast i lysten til at være i kommunikation, fordi barnets udvikling afhænger af at kunne kommunikere. Kommunikation og sprog skal for os forstås bredt, da ikke alle børn har talesprog. Vi skal finde og udvikle det sprog, som det enkelte barn magter.

Alle børnene har en dagstavle, hvor dagens program er sat op, enten med konkreter, foto eller boardmaker alt efter, hvor barnet udviklingsmæssigt befinder sig. For de større børn udvider vi tidsbegrebet, så dagen i går og dagen i morgen er at finde på deres tavle. Dagstavlen giver barnet mulighed for at følge med i, hvad der sker i løbet af dagen. Det skaber forudsigelighed for barnet. Det er trygt. Barnet bruger ikke energi på, hvad der nu skal ske, men kan koncentrere sig om leg, venner og pædagogiske tilbud. 

Strukturen i Blomsterkassen er bestemt af os voksne ud fra viden om den specialpædagogiske indsats og gruppens børn. 

Vi holder morgensamling på stuen hver morgen, hvor vi bl.a. arbejder med fælles opmærksomhed. Vi synger godmorgensang, og snakker om, hvem der er kommet og hvem der mangler. Herefter tager vi forundringsposer frem, der indeholder sange eller forskellige mundmotoriske lege.

Om formiddagen har børnene mest energi, så vi har valgt, at det er her, vi er flest voksne, så vi kan arbejde ud fra det enkelte barns LUP (Lærings og UdviklingsPlan). Det kan omfatte en leg med en pædagog, leg med andre børn på egen stue eller på en anden stue, eller leg med fysioterapeut eller tale-høre-lærer.

Vores børn koncentrerer sig i korte perioder ad gangen, og har brug for pauser. Leg med de voksne og andre børn tager på kræfterne, så vi indlægger små pusterum. Trods struktur og faste rammer er vi meget opmærksomme på, at barnets initiativer skal ses og følges. Der skal være gensidighed i samspillet for, at der sker en udvikling.

Vi er også opmærksomme på, at det hen over dagen skal være tydeligt, hvad man må og ikke må. Vi har sat rammer for ønsket adfærd i forhold til andre og i forhold til, hvad man gør og hvordan man gør det. Vi har nogle børn, som ikke af sig selv lærer adfærdsregler og omgangstone, hvis vi ikke er tydelige modeller for den adfærd, vi ønsker, og også ved at hjælpe barnet med at gøre det ”rigtige”. Det er vigtigt, da vi ønsker, at Blomsterbørnene skal mødes positivt af andre børn rundt om i huset.

Vi går altid med Blomsterbørnene rundt i huset til de andre børn, så de ikke kommer i svære situationer med andre børn der for dem kan skabe nederlag. Vi vil gerne give børnene en god ballast til at møde verden med, herunder at tilegne sig de normer, de er omgivet af.





Vi er lydhøre overfor barnet, og har fokus på, at det enkelte barn skal føle sig set, hørt og forstået. Vi er bevidste om, at barnets ønsker ikke altid kan efterleves, og om at vi møder barnet, hvor det er.

Vi arbejder med begreber som: fælles opmærksomhed, fælles forståelse og fælles handlinger. Det mener vi danner baggrunden for, at vi som mennesker kan være i kontakt og i dialog med hinanden og herved udvikler os. Vi mener, at vi udvikler os igennem hele livet, hvilket betyder, at der altid kan læres noget nyt. Det er vores opgave at finde vejen for vores børn.

Vi lægger stor vægt på barnets leg, da legen er det naturlige og mest intensive læringsmiljø for barnet. Gennem vores iagttagelser får vi afdækket, hvilke rammer for legen der bedst støtter barnets fortsatte udvikling.







Det er vigtigt, at børnene oplever sig som en del af huset. Vi arbejder i inkluderende fællesskaber med udgangspunkt i det enkelte barn. Vi vægter inklusion i det omfang det gavner barnet og er til fælles glæde børnene imellem. Venskaber er vigtige for alle børn. Venskaber kan opstå i gruppen eller på tværs af grupperne. Vi støtter børnene i at udvikle og fastholde relationer med andre børn.







Vi lægger vægt på, at al ”behandling/træning” foregår gennem leg med barnet. Barnet skal opleve at have det rart med de ting, vi laver. Det betyder samtidig, at vi stiller relevante krav til barnet, men gør det ud fra vores viden om, at barnet kan opfylde dem.

Konflikter er en del af børnenes udvikling. Når en konflikt løses, giver det barnet nye erfaringer, der kan bruges i andre sammenhænge. Det at børnene lærer af deres erfaringer er generelt en vigtig del i det pædagogiske arbejde. Børnene får opbygget et erfaringsgrundlag, de kan trække på i andre evt. nye situationer.

Kommunikation er udgangspunktet for at kunne forstå og være i samspil med andre. Vi bruger forskellige måder at kommunikere på, som f. eks. tegn til tale, der er det talte sprog understøttet med enkelte tegn. Vi bruger symboler, billeder og teknologiske hjælpemidler. Der er tale om elementer fra det, der kaldes totalkommunikation. Vi vælger ud fra det enkelte barns behov, så alle børn får optimale kommunikationsmuligheder. Vi holder fast i lysten til at være i kommunikation, fordi barnets udvikling afhænger af at kunne kommunikere. Kommunikation og sprog skal for os forstås bredt, da ikke alle børn har talesprog. Vi skal finde og udvikle det sprog, som det enkelte barn magter.

Alle børnene har en dagstavle, hvor dagens program er sat op, enten med konkreter, foto eller boardmaker alt efter, hvor barnet udviklingsmæssigt befinder sig. For de større børn udvider vi tidsbegrebet, så dagen i går og dagen i morgen er at finde på deres tavle. Dagstavlen giver barnet mulighed for at følge med i, hvad der sker i løbet af dagen. Det skaber forudsigelighed for barnet. Det er trygt. Barnet bruger ikke energi på, hvad der nu skal ske, men kan koncentrere sig om leg, venner og pædagogiske tilbud. 

Strukturen i Blomsterkassen er bestemt af os voksne ud fra viden om den specialpædagogiske indsats og gruppens børn. 

Vi holder morgensamling på stuen hver morgen, hvor vi bl.a. arbejder med fælles opmærksomhed. Vi synger godmorgensang, og snakker om, hvem der er kommet og hvem der mangler. Herefter tager vi forundringsposer frem, der indeholder sange eller forskellige mundmotoriske lege.

Om formiddagen har børnene mest energi, så vi har valgt, at det er her, vi er flest voksne, så vi kan arbejde ud fra det enkelte barns LUP (Lærings og UdviklingsPlan). Det kan omfatte en leg med en pædagog, leg med andre børn på egen stue eller på en anden stue, eller leg med fysioterapeut eller tale-høre-lærer.

Vores børn koncentrerer sig i korte perioder ad gangen, og har brug for pauser. Leg med de voksne og andre børn tager på kræfterne, så vi indlægger små pusterum. Trods struktur og faste rammer er vi meget opmærksomme på, at barnets initiativer skal ses og følges. Der skal være gensidighed i samspillet for, at der sker en udvikling.

Vi er også opmærksomme på, at det hen over dagen skal være tydeligt, hvad man må og ikke må. Vi har sat rammer for ønsket adfærd i forhold til andre og i forhold til, hvad man gør og hvordan man gør det. Vi har nogle børn, som ikke af sig selv lærer adfærdsregler og omgangstone, hvis vi ikke er tydelige modeller for den adfærd, vi ønsker, og også ved at hjælpe barnet med at gøre det ”rigtige”. Det er vigtigt, da vi ønsker, at Blomsterbørnene skal mødes positivt af andre børn rundt om i huset.

Vi går altid med Blomsterbørnene rundt i huset til de andre børn, så de ikke kommer i svære situationer med andre børn der for dem kan skabe nederlag. Vi vil gerne give børnene en god ballast til at møde verden med, herunder at tilegne sig de normer, de er omgivet af.

Vi er lydhøre overfor barnet, og har fokus på, at det enkelte barn skal føle sig set, hørt og forstået. Vi er bevidste om, at barnets ønsker ikke altid kan efterleves, og om at vi møder barnet, hvor det er.

Vi arbejder med begreber som: fælles opmærksomhed, fælles forståelse og fælles handlinger. Det mener vi danner baggrunden for, at vi som mennesker kan være i kontakt og i dialog med hinanden og herved udvikler os. Vi mener, at vi udvikler os igennem hele livet, hvilket betyder, at der altid kan læres noget nyt. Det er vores opgave at finde vejen for vores børn.

Vi lægger stor vægt på barnets leg, da legen er det naturlige og mest intensive læringsmiljø for barnet. Gennem vores iagttagelser får vi afdækket, hvilke rammer for legen der bedst støtter barnets fortsatte udvikling.







Det er vigtigt, at børnene oplever sig som en del af huset. Vi arbejder i inkluderende fællesskaber med udgangspunkt i det enkelte barn. Vi vægter inklusion i det omfang det gavner barnet og er til fælles glæde børnene imellem. Venskaber er vigtige for alle børn. Venskaber kan opstå i gruppen eller på tværs af grupperne. Vi støtter børnene i at udvikle og fastholde relationer med andre børn.







Vi lægger vægt på, at al ”behandling/træning” foregår gennem leg med barnet. Barnet skal opleve at have det rart med de ting, vi laver. Det betyder samtidig, at vi stiller relevante krav til barnet, men gør det ud fra vores viden om, at barnet kan opfylde dem.

Konflikter er en del af børnenes udvikling. Når en konflikt løses, giver det barnet nye erfaringer, der kan bruges i andre sammenhænge. Det at børnene lærer af deres erfaringer er generelt en vigtig del i det pædagogiske arbejde. Børnene får opbygget et erfaringsgrundlag, de kan trække på i andre evt. nye situationer.

Kommunikation er udgangspunktet for at kunne forstå og være i samspil med andre. Vi bruger forskellige måder at kommunikere på, som f. eks. tegn til tale, der er det talte sprog understøttet med enkelte tegn. Vi bruger symboler, billeder og teknologiske hjælpemidler. Der er tale om elementer fra det, der kaldes totalkommunikation. Vi vælger ud fra det enkelte barns behov, så alle børn får optimale kommunikationsmuligheder. Vi holder fast i lysten til at være i kommunikation, fordi barnets udvikling afhænger af at kunne kommunikere. Kommunikation og sprog skal for os forstås bredt, da ikke alle børn har talesprog. Vi skal finde og udvikle det sprog, som det enkelte barn magter.

Alle børnene har en dagstavle, hvor dagens program er sat op, enten med konkreter, foto eller boardmaker alt efter, hvor barnet udviklingsmæssigt befinder sig. For de større børn udvider vi tidsbegrebet, så dagen i går og dagen i morgen er at finde på deres tavle. Dagstavlen giver barnet mulighed for at følge med i, hvad der sker i løbet af dagen. Det skaber forudsigelighed for barnet. Det er trygt. Barnet bruger ikke energi på, hvad der nu skal ske, men kan koncentrere sig om leg, venner og pædagogiske tilbud. 

Strukturen i Blomsterkassen er bestemt af os voksne ud fra viden om den specialpædagogiske indsats og gruppens børn. 

Vi holder morgensamling på stuen hver morgen, hvor vi bl.a. arbejder med fælles opmærksomhed. Vi synger godmorgensang, og snakker om, hvem der er kommet og hvem der mangler. Herefter tager vi forundringsposer frem, der indeholder sange eller forskellige mundmotoriske lege.

Om formiddagen har børnene mest energi, så vi har valgt, at det er her, vi er flest voksne, så vi kan arbejde ud fra det enkelte barns LUP (Lærings og UdviklingsPlan). Det kan omfatte en leg med en pædagog, leg med andre børn på egen stue eller på en anden stue, eller leg med fysioterapeut eller tale-høre-lærer.

Vores børn koncentrerer sig i korte perioder ad gangen, og har brug for pauser. Leg med de voksne og andre børn tager på kræfterne, så vi indlægger små pusterum. Trods struktur og faste rammer er vi meget opmærksomme på, at barnets initiativer skal ses og følges. Der skal være gensidighed i samspillet for, at der sker en udvikling.

Vi er også opmærksomme på, at det hen over dagen skal være tydeligt, hvad man må og ikke må. Vi har sat rammer for ønsket adfærd i forhold til andre og i forhold til, hvad man gør og hvordan man gør det. Vi har nogle børn, som ikke af sig selv lærer adfærdsregler og omgangstone, hvis vi ikke er tydelige modeller for den adfærd, vi ønsker, og også ved at hjælpe barnet med at gøre det ”rigtige”. Det er vigtigt, da vi ønsker, at Blomsterbørnene skal mødes positivt af andre børn rundt om i huset.

Vi går altid med Blomsterbørnene rundt i huset til de andre børn, så de ikke kommer i svære situationer med andre børn der for dem kan skabe nederlag. Vi vil gerne give børnene en god ballast til at møde verden med, herunder at tilegne sig de normer, de er omgivet af.

Vi er lydhøre overfor barnet, og har fokus på, at det enkelte barn skal føle sig set, hørt og forstået. Vi er bevidste om, at barnets ønsker ikke altid kan efterleves, og om at vi møder barnet, hvor det er.

Vi arbejder med begreber som: fælles opmærksomhed, fælles forståelse og fælles handlinger. Det mener vi danner baggrunden for, at vi som mennesker kan være i kontakt og i dialog med hinanden og herved udvikler os. Vi mener, at vi udvikler os igennem hele livet, hvilket betyder, at der altid kan læres noget nyt. Det er vores opgave at finde vejen for vores børn.

Vi lægger stor vægt på barnets leg, da legen er det naturlige og mest intensive læringsmiljø for barnet. Gennem vores iagttagelser får vi afdækket, hvilke rammer for legen der bedst støtter barnets fortsatte udvikling.







Det er vigtigt, at børnene oplever sig som en del af huset. Vi arbejder i inkluderende fællesskaber med udgangspunkt i det enkelte barn. Vi vægter inklusion i det omfang det gavner barnet og er til fælles glæde børnene imellem. Venskaber er vigtige for alle børn. Venskaber kan opstå i gruppen eller på tværs af grupperne. Vi støtter børnene i at udvikle og fastholde relationer med andre børn.







Vi lægger vægt på, at al ”behandling/træning” foregår gennem leg med barnet. Barnet skal opleve at have det rart med de ting, vi laver. Det betyder samtidig, at vi stiller relevante krav til barnet, men gør det ud fra vores viden om, at barnet kan opfylde dem.

Konflikter er en del af børnenes udvikling. Når en konflikt løses, giver det barnet nye erfaringer, der kan bruges i andre sammenhænge. Det at børnene lærer af deres erfaringer er generelt en vigtig del i det pædagogiske arbejde. Børnene får opbygget et erfaringsgrundlag, de kan trække på i andre evt. nye situationer.

Kommunikation er udgangspunktet for at kunne forstå og være i samspil med andre. Vi bruger forskellige måder at kommunikere på, som f. eks. tegn til tale, der er det talte sprog understøttet med enkelte tegn. Vi bruger symboler, billeder og teknologiske hjælpemidler. Der er tale om elementer fra det, der kaldes totalkommunikation. Vi vælger ud fra det enkelte barns behov, så alle børn får optimale kommunikationsmuligheder. Vi holder fast i lysten til at være i kommunikation, fordi barnets udvikling afhænger af at kunne kommunikere. Kommunikation og sprog skal for os forstås bredt, da ikke alle børn har talesprog. Vi skal finde og udvikle det sprog, som det enkelte barn magter.

Alle børnene har en dagstavle, hvor dagens program er sat op, enten med konkreter, foto eller boardmaker alt efter, hvor barnet udviklingsmæssigt befinder sig. For de større børn udvider vi tidsbegrebet, så dagen i går og dagen i morgen er at finde på deres tavle. Dagstavlen giver barnet mulighed for at følge med i, hvad der sker i løbet af dagen. Det skaber forudsigelighed for barnet. Det er trygt. Barnet bruger ikke energi på, hvad der nu skal ske, men kan koncentrere sig om leg, venner og pædagogiske tilbud. 

Strukturen i Blomsterkassen er bestemt af os voksne ud fra viden om den specialpædagogiske indsats og gruppens børn. 

Vi holder morgensamling på stuen hver morgen, hvor vi bl.a. arbejder med fælles opmærksomhed. Vi synger godmorgensang, og snakker om, hvem der er kommet og hvem der mangler. Herefter tager vi forundringsposer frem, der indeholder sange eller forskellige mundmotoriske lege.

Om formiddagen har børnene mest energi, så vi har valgt, at det er her, vi er flest voksne, så vi kan arbejde ud fra det enkelte barns LUP (Lærings og UdviklingsPlan). Det kan omfatte en leg med en pædagog, leg med andre børn på egen stue eller på en anden stue, eller leg med fysioterapeut eller tale-høre-lærer.

Vores børn koncentrerer sig i korte perioder ad gangen, og har brug for pauser. Leg med de voksne og andre børn tager på kræfterne, så vi indlægger små pusterum. Trods struktur og faste rammer er vi meget opmærksomme på, at barnets initiativer skal ses og følges. Der skal være gensidighed i samspillet for, at der sker en udvikling.

Vi er også opmærksomme på, at det hen over dagen skal være tydeligt, hvad man må og ikke må. Vi har sat rammer for ønsket adfærd i forhold til andre og i forhold til, hvad man gør og hvordan man gør det. Vi har nogle børn, som ikke af sig selv lærer adfærdsregler og omgangstone, hvis vi ikke er tydelige modeller for den adfærd, vi ønsker, og også ved at hjælpe barnet med at gøre det ”rigtige”. Det er vigtigt, da vi ønsker, at Blomsterbørnene skal mødes positivt af andre børn rundt om i huset.

Vi går altid med Blomsterbørnene rundt i huset til de andre børn, så de ikke kommer i svære situationer med andre børn der for dem kan skabe nederlag. Vi vil gerne give børnene en god ballast til at møde verden med, herunder at tilegne sig de normer, de er omgivet af.