Pædagogiske metoder i Blomsterkassen

En af vores væsentligste pædagogiske metoder har fra starten været gensidig refleksion af fælles praksis. Forudsætningen herfor er den enkeltes engagement, gensidig tillid og ansvarlighed. Hver og en påtager sig f.eks. opgaven for, at inklusion lykkes for børn såvel som for kolleger. Det sker ved at være nysgerrighed på børnenes initiativer og motiver, og støtte dem i at se og høre hinanden, så de får øje på hinandens ressourcer til fælles gavn.

Arbejdet i Blomsterkassen kræver, at vi er ajour med relevant ny psykologisk og pædagogisk viden, f.eks. traumer.  De fleste af børnene har oplevelser fra hospitalsindlæggelser eller undersøgelser, som præger barnet og familien. Derfor søger vi viden i Somatic Experiencing af Peter Levine.  

Vi er også inspireret af Daniel Stern (barnets kompetencer), Irene Johanson (kommunikation), og af anerkendelse (menneskesyn) og narration (fortællinger som metode). 

Til undersøgelse af samspil benytter vi Marte Meo-metoden, der igennem video- iagttagelser sættes fokus på det gode og udviklende samspil. Det er de voksne, der har ansvaret for samspillet, så det er deres praksis, der skal ændres, hvis samspillet ikke fungerer. En af vores specialpædagoger har en uddannelse i Marte Meo.

Pædagogerne i Blomsterkassen modtager månedligt supervision.. 

Vi laver minimum en gang årligt en lærings-og udviklingsplan (LUP) for det enkelte barn. I planen er testen ”Dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelse” integreret.

Igennem tiden har vi brugt de muligheder teknologien har budt på. Det var f.eks. en pc med udviklende spil, fotos, symbolprogrammer, brug af talebøffer, talemaskiner samt digitalkameraer til fastholdelse af oplevelser. I dag er det suppleret med IPad én, som pædagogisk redskab i dagligdagen og som kommunikations redskab for nogle børn. Vi ønsker, at børnene får mulighed for at bruge lige netop det, der kan hjælpe og støtte dem bedst muligt.