Pædagogisk udgangspunkt i Blomsterkassen

Vores væsentligste pædagogiske metode er den kontinuerlige refleksion over såvel egen som fælles praksis. Vi vægter den kollegiale dialog højt og har månedligt supervision, hvor vi i fællesskab kan vende de aktuelle overvejelser arbejdet i Blomsterkassen giver. Forudsætningen for at denne proces er konstruktiv er den enkelte medarbejders engagement, ansvarlighed samt gensidig tillid og anerkendelse.

Den gensidige anerkendelse og nysgerrighed på hinandens initiativer er også fundamentet i arbejdet med vores børn. Hvis børnene skal føle sig trygge og i trivsel, skal de netop mødes med anerkendelse og omsorg. Forudsætningen for inklusion er at det enkelte barn føler sig set og værdsat med mulighed for at bidrage til et fællesskab, i det omfang det er til gensidig gavn og glæde.

I Blomsterkassen har vi børn med mange forskellige forudsætninger og udfordringer. Det forventes at kontaktpædagogen løbende orienterer sig i faglitteraturen angående de særlige forhold der er for det barn vedkommende har ansvar for. Ud over at være aktivt videnssøgende forventes det også at man deler nye indsigter med kollegerne. I det omfang det er mulig prioritere vi at vores medarbejdere videreuddanner sig og tilegner sig ny viden og metoder.

Som nævnt er vores pædagogiske grundlag den anerkendende tilgang. Her er vi inspireret af Berit Bae. I samspil med dette ser vi Daniels Sternes nyvurdering af spædbarnets følelsesmæssige og relationelle kompetencer.

I arbejdet med barnets selvforståelse i social kontekst bruger vi Michael Whites narrative tilgang. Vores arbejde med kommunikation har i mange år været baseret på Irene Johansons ideer om total kommunikation.

Som nævnt er arbejdet med inklusion gennemgående i vores praksis. I gennem årene har der været forskellige bud på hvad inklusion er eller kan være. Vi synes at Rasmus Alenkærs tanker om kvalitativ inklusion er det der ligger tættest på vores menneskesyn og ide om god praksis.

Endeligt har vi medarbejdere der er uddannet i Marte Meo metoden og i Susan Harts neuroaffektive analyse. Størstedelen af medarbejderne i Blomsterkassen har også godt kendskab til Peter Levine’s Somatic Experiencing.

Vi laver minimum en gang årligt en lærings-og udviklingsplan (LUP) for det enkelte barn. I planen er ”Dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelse” integreret.